Siam – jungleeventyrets mørke side

I 1914 vandrer Rasmus Havmøller fra Egsmark ved Ebeltoft rundt i junglen i det gamle Siam. Han er ansat af ØK til at finde de bedste teaktræer, som bl.a. var foretrukket i møbelindustrien og byggeriet i Europa. De unge mænd, som tog den månedlange rejse over havet og ind i det ukendte, blev lovet et eventyr.

Historien om Rasmus Havmøller er fortællingen om en dristig, ung mand, som blev draget af eventyret og fascineret af mødet med en anderledes kultur. Fascinationen holdt hele livet og da jungleeventyret stoppede, tog han fortællingen med hjem til Ebeltoft.

Medvirkende: Martin Mauritzen, arkivar på Ebeltoft Arkiv. 
Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv. 
Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer 

Transcript

SPEAKER_02 0:01

I 1914 vandrer en gruppe eventyrende unge danske mænd rundt dybt inde ions ufkommelige jungler. De skal udvælge og fælle de enorme tigtræer, som deres arbejdsgivere ø på hørte dem til at finde. Det er hård og farligt arbejde at håbe sig fremerskoven. Fælde de 45 met hø træer, spændte efter flot ned til sagværket. Inden træet sendt videre på den måls lange rejse til Danmark. Man bliver syge. Og nogle døde med junglen og tråbernes udfordring. Men for de fleste er oplevelsen et sæt eventyr, som var hele livet. Du styl til historie. Et podcast på måske om Østland, hvor vi stiller spørgsmål, hvor kommer historien fra. On du kan gåle svaret på et historisk spørgsmål. Har nogen nem ikke gravet i mudlen eller aflevet for tidens gentande deres hølighed i laboratorne. Mit navn er Tilde Stoker og her i historiegden inviterer jeg dig med deren, hvor ny viden bliver til. I det her afsnit skal det handle om Rasmus Havmøjer for Age Mark med Abet, som i 1914 ankom til seum for at arbejde for øk. Han blev i landet i 18 år, skede familie og samlet egotiske kultur og natur fra det smukke land, som han tog med tilbage til AbleTop, da eventyr slutte. Og det er netop blandt Rasmus Hagmans genstand, at jeg skal møde med arkivar Margin Margretsen fra AbleTop for at høre mere om mand og hans tid i sier. Nu er komt Ableft. Så lige her, hvor jeg skal møde med Margen. Jeg kan se, at der. Er du klar til at komme vandet.

SPEAKER_01 1:45

Det er faldt. Skal vi ikke bare kom?

SPEAKER_02 1:47

Jo. Så har jeg kommet ind i Skald Kang i udstilling. Og det er lidt ligesom en skærk af ting. Der er. Der er slet og usket fuldle. Det er simpelthen bare fyld med ting, man kan gå på opdannelse i. Og jeg er så er jo ikke var nede på Able tops arkiv, og du har vand med til at lave udstillingen herude.

SPEAKER_01 2:19

Ja, det har jeg. Og det har jo en kæmpe adre at få lov til at være med til at både genopstille den her udstilling her, fordi faktisk så står Skatham og Sigrem den gamle del, ligesom skaberne af den rasmus harmøller satte den op tilbage i 1940, men så har vi også lavet en ny del med fortællingen om skaberen Rasmus Havmøller.

SPEAKER_02 2:45

Og det her, vi skal høre lidt mere om i dag. Men først skal jeg lige spørge om sig, hvor lå det her?

SPEAKER_01 2:52

Det er jo egentlig rigtig godt spørgsmål. Og det nemlig svar, det er jo egentlig bare, at det er det gamle navn for Thailand. Men Serum har en rig kultur historie med mange forskellige kulturer op igennem tiden. Og Thailand er sådan navn, der får efter førre, hvor der sker en revolution. Og ja, i dag kender vi jo det her som et færde paradis. Men den gang var det noget vildt eksotisk, og ikke noget man lige kom til.

SPEAKER_02 3:25

Men når man nu går rundt her i skærd her, så er der jo også en masse ting fra Rasmus Havmøller. Men hvem var han egentlig.

SPEAKER_01 3:34

Rasmus havmølger blev født ud veden, der er et lille fisker, der ligger her ud vedt. Hans familie var fisker der ude, blandt andet hans far. Men allerede i tidligt i hans barndom, der sker der en træder for familien. Hans far døde nemligt, mens han var ude og fiske og dråmet på tragisk vids. Og det gjorde så naturligvis af ham og hans mange søskende og hans mor lige pludselig var efterladt sig selv. Men af mirakuløse årsager, så klarede familien så faktisk. Rasmus var rigtig god i matematik, men også i det naturfaglige fag. Han var hele sin opvæst vant til at gå rundt ude i barkerne bag ved mark, men også i målds bjerge, hvor han samlede på insekter og fugle af. Og det lagde ligesom kamen til, hvad han skulle resten af livet. fordi efter sin rigtig gode endda reale eksamen, så begyndte han nemlig på skovet uddannelsen. Og det bragte så videre til det næste. Men afmøbler var ikke helt tilfreds med de danske skov. Han ville noget mere. Og så i 1914, der så han så, at der var opslået et tropet skovbrog kursus. Og det var helt fantastisk, det her. Og dem, der stod bag det, det var naturligvis øk.

SPEAKER_02 5:08

Ja, og Øk var jo et ret stort dansk firma, men hvad står det egentlig for øk?

SPEAKER_01 5:16

Øh eller det østasiatiske kompani. Det er det her gloriøse firma, som jeg tror, rigtig mange danskere har et eller andet forhold til. Det stammer tilbage til slutningen af 1800-tallet. Det blev grundlagt af en mand, der hedden Andersen. Og andersen startede en i sit virke i sim, og han fik en idé om at etabere et komp eller en større virksomhed. Så tror jeg så skidtet til at grundlæg øk, og så eksporterede de grønne guld til tænker til Europa og bliver rige på det.

SPEAKER_02 5:56

Og der kom rigtig mange unge mænd til seer. Og mange af dem fik jo dernede i mange år, og det gjorde Rasmus Havmålet også, det var ikke.

SPEAKER_01 6:06

Jo, de havde egentlig fået konstation på 5.000 km stort skorområde i den nordlige serve, som var fyldt med et træ, og hvor de så bare kunne fælle derfre, og der havde de brug for arbejdskræt. Det havde den lokale arbejdskraft, men så havde det brug for unge danske mænd til at overske det her arbejde her. Og i starten, så var det bare hvem som helst, der kunne tage der ned, som var lidt eventyr lyssen. Men så var det så, man begyndte at få øjne op for, at man måske havde brug for de her skovede uddanede folk. Og det var her, hvor Rasmus havmøller nu kom ind i billedet. Og da Rasmus havmølger kom til om i 1914, så endder han faktisk ikke i den nordlige syrem. Men i ste kom til den sydlige del af ser om havnøen Bandon, hvor øgv så også havde fået et område dernede. Og det var de her danske unge mænd uden nogen familie, som blev sendt der ind i junglen. Og det har jo været enormt spændende at komme fra lille Danmark til det her kæmpe store rige, og det var et kulturchok uden lige for de her danskere. Og det var det også for Rasmus Hagmøder. Men samtidig så var det også lidt en gave for den her lungge mand frak, der var naturhistorisk interesseret. At der var jo et rig dyre liv, som man jo bare kunne gå op i.

SPEAKER_02 7:36

Altså man sige, at fordi mange af de her danskere, der kom der ned, de lavede jo i mange år i siger, blev de integreret i det, eller de alle sammen rejst hjem, eller nogle af dem fik også familie eller meget forskelligt.

SPEAKER_01 7:53

Når man tog det her truppe skårborgus, så forpligtede man sig faktisk til en overvirkke og arbejde for øg. Det var en måde for øk så at skabe den her nødvendige arbejdskraft, som de havde brug for. Og der var nogen, de tog hjem så hurtigt de kunne, når de her årstøt. Men så var der også nogen, som blev integreret i seron, bl.a. Rasmus havmølle. Havmølgen finder sig nemlig en lokal kæreste sådan, på en sæge eller mastig, som de kender. Jeg forestiller mig, at havmølgen bliver hovedkuld forelsket, fordi efter sigende får de en tegvivelse dernede, og så senere hen, så får de så også en kristenvivelse, da det er nødvendigt. Men paret får fem børn i alt, de får tre i seer, og så to i Danmark senere hen. Så på den her måde kan man sige, at Rasmus afmølger får en fod ind i den her tag verden, han kommer ind i. Og det hjælper ham også senere hen med det liv, han så skaber sig dernede.

SPEAKER_02 9:07

Ja, fordi Rasmus havmølle arbejder ved Øk i mange år, men på et tidspunkt, så kommer der også til et brud mellem Rasmus havmølle og øk, men han fortsætter jo med at opholde sig og finde nyt job, er det ikke rigtigt?

SPEAKER_01 9:21

Jo, det er helt rigtigt. Og det har vi egentlig vidst i ret mange år, siden måuseet her. Det startet, at Rasmus havmøler han holder op med at arbejde for øk. Men det vi ikke vidste, det var, hvorfor end til ganske nyligt. Og det lige pludselig dukker op i nogle arkivalier, som arkivet blandt andet får ind efter at vi har genåbnet museet. Og der er der en helt anden verden, der åbner sig, nemlig hans arbejdsliv for økår, som bliver skiteret mere. Ræften af møler han klæder blandt andet efter en del år i økens tjeneste og leve med har haft dyskonteri, og han har ofte hovedpig, som følge af at have været inde i junglen. Det skriver han i brav om til øk, hvor han i mere eller mindre grad kræver kompensation. Og der også ønsker om at få forholdet løn efter mange to års tjeneste. Men det er lidt som om, at øk helt med på den vogn. Det, der så sker, det er, at i 1920, der tager Rasmus haver faktisk tilbage til Danmark. Han rejser på ferie. Det tog en måned at sejle fra tilbage til Danmark, og så den anden vej igen. Så Rasmus haver faktisk hjemme i lidt over et halvt år på feriet. Og så da han så kom tilbage, og så var der lige pludselig sket noget. Fordi da han stillede på Bangkok kontoret der i 1921, så fik han vide, at han ikke skulle tilbage til havnebyen Bandon. I stedet for, så skulle han et halvt år til det nordlige serum og hjælpe med at flåde tak tre stammer ned til afmølgen i Bangkok. Der fra det så var overstået. Så havde havmød selvfølgelig en klar forventning om, at så kunne han vende tilbage. Men de ville give ham en stilling i økårs datterselskab Seum Steam Navigation K. Og der skulle han så arbejde som shipping agent, og der sendte ham helt ned syd på i det sydligste seron i den lille provens havneby Sengora langt langt væk. Og man kan jo bare gisne om, hvad grunden var der.

SPEAKER_02 11:51

Han kunne faktisk ikke komme længere væk på hur det her.

SPEAKER_01 11:53

Det kunne han simpelthen ikke. Heldigvis så virkede det til, at han var sådan nogenlunde til fræs. Men så i 1924, der sker der noget. Han får nemlig tilsendt et brev. Og det er et brev fra ikke hvem som helst. Det er nemlig lederen af Bangko kontoret, der er en mand på det tidspunkt, der, Attor Bjørling. Og han har sådan lidt en hardligner inden for øk. Hvis man går op imod børling, så er det ud af vagten. Ingen. Og det er den her mand, der så sender bredet til havmøler om, at hans afdeling i sin gruppe det skal nedlæges, og havmøller skal stille på bankerkontoret. Og da jeg læste, der tabte jeg kampen. Fordi der var lige pludselig en helt anden forståelse af havmøders forhold til Øk, der åbnede sig der. Fordi man havde måske fået den opførelse, at så var han stoppet for øk, og så har han så fundet noget andet arbejde. Men det her, det var faktisk en fyreset. Og havmøtler skrev så stille og roligt, at han lidt kræver svar om, hvorfor at det her sker. Og børning han ikke, at han. Det virker lidt, som om han får i blæden. Men så kommer han med den undskyldning, at havmøt gik lidt for meget op i sin fugle samling. Det er lidt sågt undskyldning. Men til sidst så er det ikke andet at gøre. Og havmøder tager så til Bangkok og skal for bjørning. Og der kommer det lige pludselig frem lidt mere, hvad det her grundlaget er. Fordi da havmødern stetet væk var i Bandon, der havde han en kollega, som han sammen med har gjort nogle dårlige handler for øk. Og de to, hvis der er noget, der hedder rivaler, så var det de i hvert fald. Og det viser så, at ham her kollegaan her, han jo ham, der i bunder grundvinder, fordi han har kun fiske bjørlings øler.

SPEAKER_02 14:02

Han har været på hovedkontor i Bangko.

SPEAKER_01 14:04

Han har været på hovedkontor i Bangkok. Og afmølger bliver så mere eller mindre tvunget til at underskrive, at han lige får lov til at arbejde et par måneder mere for øgger, og så skal han hjælpe, at øk betyd så meget i simme. Så uden liges at være på god fod med firmet, så vil man ikke kunne få et andet job. Men det lykkedes så faktisk for havet. Han får et andet job. Og sagen, den kører faktisk videre i nogle år, mens han har det her andet job ved de semaniske hjernbaner. Og til sidst så ender det så med, at Rasmus havmølger kontakter det, vi kender som HK i dag og kører en sag mod økår, og det indgår så fordi, at havmølle han får udbetalt et kompensationsbeløb, og han så får en anbefaling for øk til sidst. Men derfra det jo sådan lidt, hvad skal Rasmus havmølger sig. Og havmølers liv ium går meget op og ned. Og så sker det så i 1932, at han simpelthen bliver ramt af lejret. Og det er jo en livstrående sygdom, og han bliver ret hård ramt. Han får en plød forgiftning af det og bliver indlagt og lægerne er nødt til at sende ham tilbage til Danmark for at redde hans liv. Og på den måde slutter hans eventyr så i ser om. Heldigvis så får han så sin familie med tilbage til Danmark.

SPEAKER_02 15:45

Og de slår så sådan noget her i Jævet. Hler hvad?

SPEAKER_01 15:48

Ja, det gør de. Fordi helt tilbage til den gang, hvor Rasmus havmølge og var på ferie, der har han nemlig fået opført et hus ude i smark, hvor familien så kan bo, da de så vender hjem. Og han opfører så også to yderligere huse, han opfører nemlig den bygning, der Lille Sjem, der egentlig er til hans husdår mastig. Og så ved siden af der bygger han et lidt mindre hus, som man bare kalder for museet. Og de to hus, når man kommer og kørt der ved kystvejen i Ebbletoft, så er det meget øjefældene, fordi de er bygget i tillandsk stil. Og jeg er ret pæne at kigge på. Ind i museet, der opstiller Rasmus Hagmåler sådan samling af jagt trofæer og billeder og kulturgenstande, som han har samlet ind igennem årene i Thailand. Og som han så løben har sendt hjem. Og det bliver så keneten til hans første jemaniske samling derude. Og på grund af melan, så kan han ikke rigtig finde noget andet arbejde. Han har svært ved at sen at have et normalt arbejdsliv, som vi vil kendte. På grund af de her scenskader, han har af det. Så derfor så holder han foredrag og laver rundvisninger for turister u ved i museet. Og når turisterne er så færdigt dan, så kan de så gå ind ved siden af få en kop kaffe i lille serum. Men krisen i 30'erne kommer snig, og turisterne bliver færre og færre herude i Abletoft. Så han indgår en aftale med æbleoft museum på det tidspunkt i 1940, og opstiller så hans semistiske samling her hvor vi står den dag i dag. Desværre så når haver sig aldrig at opleve den succes, som hans samling sådan set har, fordi han dør i december 1940. Men på det tidspunkt, da samlingen den bliver opstillet, så er det jo et indblik for rigtig mange danskere i det her kongemige Tejland, som han har været nede i. Altså et sjældent indblik i en anden kultur, som er meget fremmede end den vi kender i dag.

SPEAKER_02 18:18

Jeg tænker, at det må have været en meget eksotisk oplevelse for folk i Ebenført og Entsmark at komme ind og se. Alts de her kulturgenstande fra dyr, som man har aldrig set dem i Danmark. Så der er også et eller andet helt specielt særligt eksotisk over samling, synes jeg.

SPEAKER_01 18:41

Det er det, og det er det lige meget, om man er barn eller voksne, så bliver man sådan lidt overvældet selv den dag i dag. Nu står vi ved siden af tirer sken, og der er et leopart skind og forskellige krondejorte jårtearter, som vi slet ikke kender herhjemme i Danmark, og de her rigtig flotte fugle, som ligger hernede i montrandet. Så det giver sådan lidt surus af fjernøsten herhjem i Lille Hebelt.

SPEAKER_02 19:13

I hvert fald så får man den der fordænge. Man kan godt mærke eventyr på en eller anden måde. At man kommer fra Danmark og bøskov eller strand, og så lige måske ind i den her jungle, som først er totalt ufremkommeligt, man skal ha sig igennem underskoven. Og så alt det her dyre liv, som man bare aldrig har set før. Det er helt vildt. Og også alle de farver, altså. Det er virkelig sjovt samling. Her han sguet den her.

SPEAKER_01 19:42

Ja, det har han. Den her kæmpe vokse ude her af en gavse, som er hjemmehørende i seron. Og møder han uder at være naturlig naturet, så var han også jæver. Og det var jo egentlig rigtig mange af danskerne, som tog den fritidsinteresse op at være jeg. Og fordi der var alt det her vildt eller game, som man kaldte det dernede. Det kom jo egentlig lidt af, at der var så meget fritid. Arbejdet inde i junglen. Det var kun nogle timer om dagen, og så havde man så fritid til rådighed. Og det brugt havmøtler og mange af kollega og så på det her jagt her. Og det er jo der, hvor jeg har fået den her enorme samling fra. Og prøv at se det her billede her, hvor han står med sin jag, og så ligger der to skyld krokodiler. Og det er jo nok noget, man med skleid til i dag. Men krokodilerne var menneske adder, og de uder rigtig mange mennesker. Så når der kom sådan en europæer og skød de her krokodiler for den semistiske befolkning, så bliver det jo nærmest anset for helde. Men af mørgen var egentlig også en eksceptionel god jærer. Og i bankok tiden, der bliver han også blandt andet hyldet flere gange for hans skills i hunting.

SPEAKER_02 21:14

Jeg kan også se, når vi går rundt. Det er jo ikke kun jag trofæren, han har jo også samlet af fugeliv, og der står dyre og krygdyr i præparat glas her, så han har jo virkelig haft en interesse for, at hvordan dyr livet har set ud, og taget det med hjem for at vise det.

SPEAKER_01 21:35

Ja, og han havde virkelig et skarpt øje for at få indslet alle de her forskellige dyrearter og få katalogiseret dem. Vi har lange lister over de fugle, som han har fanget og har, både de lokale navne for fuglen, og så nogle af de latinske navne, i hvert fald dem, som han så har kendt. Fordi alt sammen var meget nyt. Og der er jo egentlig nogle sjove historie til alle de her dyr her, fordi de skal jo udstoppes, og nogle af dem er jo sådan bedre udstoppet, end andre. Altså under gavoksen, der hænger fx et børnehoved, men man kan ikke rigtig se, at det her er en asiatisk børn. Det lige noget mere et eller andet fra et fantasydyr. Og så der et jårtehoved, som har et billet glas. Og man kan sige, at det kommer så også af, at det forden værende søgt princip, at man bruger lidt det, som man lige havde ved hånden. Og det giver også det her helt specielt udtryk ind i samlingen.

SPEAKER_02 22:47

Jeg tror så syner som natterget. Der er også lidt lokalet.

SPEAKER_01 22:54

Ud over alle de her dyr fra Tejland, så finder man jo faktisk også nogle danske arter. Og så burde det jo have den semestiske og danske samling, fordi der er jo indekter, der også stammer tilbage her fra egen af, så man har samlet som ung. Og inde siden af, der er der jo så danske fugle. Så han har alligevel også sådan lidt det lokale i slet sammen med alt det her eksotiske, som man jo så ikke lige regner med. Og det er jo sjovt at se, at der så er de herfugle og andre men mere kendte danske fugle, og så inde siden af, så hænger der det her tirer skand her. Og det fortæller sådan lidt mere om haver, at han jo sådan præsenterer alt det, som han har gjort, og ikke på tegland.

SPEAKER_02 23:48

Altså virkelig hans interesse for naturligt. Men det må også være også være en værdifuld samling for folk, der interesserer sig for klima og natur i dag, og egentlig kunne se og gå tilbage og se, om de jo indsamlet her eller i Tejland. Fordi som jeg forstår, så er der også nogle af dem, der er meget sjældent, som måske faktisk slet ikke eksisterer i steder med.

SPEAKER_01 24:12

Ja, det er det. Og der er jo faktisk både eksempler. Både fra egnen af, men også ned fra Tejland. Herf, der er der blandt andet insekter, som han har samlet ud af målsbjerge. Og der er der insekter, som ikke længere eksisterer ude ved målsbjævage, som man så kan se, at de har altså været der på havmøders tid. Og hans fugleobservationer, det viser også noget, hvor fuglene så ikke længere findes ude i målsbæve. I den semestiske samling, så er der også dyr. Der er for eksempel nogle af hårarterne, som man mener så er udrødet den dag i dag, hvor det var så egentlig også lidt unikt at have sådan et jordengivet fra en uddør rasse. Og så er der jo nogle af de trodede dyrder. For eksempel så har samlet også et næsohårens horn, som han må have skaffet på lovligvis, fordi det var ulovligt og jag i Thailand der tidspunkt. Men det har lige fået færdig og så har taget med hjem. Og det er sådan lidt specielt at have det hæng her noget.

SPEAKER_02 25:31

Altså, han har jo samlet tusindvis af ting. Det er helt vildt. Altså, man bliver sådan helt, at man kan selv ikke overskle. Man kan bruge en uge på at gå rundt og fænde øje på noget her. Jeg har det vildt.

SPEAKER_01 25:49

Ja, det er det og meget unik på rigtig mange måder. Og udover at fortælle noget om landet, så fortæller det også noget om de her unge danske mænd, som tog der med og fik oplevelser for livet. Men det var også en tragisk side Rasmus Hagmalders liv. Det var en tragisk fortælling. Altså at arbejde for øgg i junglen, det var det må have været sindssygt hårdt. Altså man var væk fra alt det, man kæll herhjemme. Og såde i sådan en lille kano var det jo nærmest, hvor man boede. Der var lidt sådan et palmerblad tag over, og så både man ikke i den der lille båd, mens man sejlede op og noget af Siamsbloder. Og der var varmt og fugtigt. Og så var der jo også det her dyrliv, og man kunne forestille sig, at insekterne og fuglene aldrig var stille. Og hvis man er inde i junglen, og man kommer til skade. Så er det jo ikke sådan, at man bare lige sejler tilbage til den nærmeste landsby eller til sagmølen og kan hjælpe. Man var lidt fanget deren. Så derfor så lært man også sammeret og gerning, og man havde en lille lommerbog om, hvad man skulle gøre, hvis man lige pludselig sådan skærer sig i fingeren eller sådan noget. Det var lidt den måde, man nemlig kunne behandle sig selv. Så hvis man lige pludselig blev hårdtået eller blev sygden, så var der ikke rigtig så meget andet at gøre. Og der var rigtig mange af de her dansker og europæerne dernede, som blev syge af alle mulige sygdomme. Og malet, var helt klart en af de helt store sønder. Udover havmølger, der jo selv bliver smittet, så var der rigtig mange af hans andre økår kollegaer, dan med at blive alvorligt syge, og mange af dem døde også den nøde på grund af malej.

SPEAKER_02 27:51

Så det lovet eventyr, det var der, men det var med en pris for nogen.

SPEAKER_01 27:57

Havmøller har sådan et godt citat i et af sin breve, hvor han kalder øk for eventyrkompagningen. Og det synes jeg, det rammer rigtig godt de forventninger, som man havde til det, at det var et eventyr, som man tror på, men eventy havde sin skyges sider.

SPEAKER_02 28:22

Og hans samling her i.

SPEAKER_01 28:25

Det var i hvert fald så lidt. Det var en fornøjelse.

SPEAKER_02 28:38

Der underserger, hvordan mester til værk, når nuster bliver skabt og nu.